I et parforhold er det altid vigtigt at tale sammen og kende hinandens følelser. Mænd holder dog nogle gange tilbage med følelserne og sætter ikke altid ord på tingene. Som kvinde er det derfor nødvendigt at stille spørgsmål engang imellem – simpelthen for at finde ud af, hvordan begge har det i parforholdet.

Det er dog vigtigt at stille de rette spørgsmål, som rent faktisk kan afsløre de sande følelser og sende parforholdet i den rigtige retning.

Fokus på dybe spørgsmål

Small-talk og dagligdagsting taler vi altid om. Det er der ikke noget særligt ved. Når du vil tale med din kæreste eller din mand om noget lidt større, så skal der ofte sættes tid til side. Og her er det selvfølgelig vigtigt med dybe spørgsmål, hvor I rent faktisk kan lære af hinanden, og hvor I kan gøre jeres relation tættere.

Det er nemlig noget af det bedste, man kan gøre for parforholdet. Dybe spørgsmål og svar kan bringe jer tættere på hinanden. I kan lære mere om hinandens ønsker og få svar på egen nysgerrighed. Det er vigtigt at være ærlig, men det er også vigtigt at være positiv og ikke kritisere kæresten bare fordi han måske giver et andet svar end forventet.

Eksempler på hvad du kan spørge om

Der er mange gode dybe spørgsmål. Men det er fint at have noget inspiration først. Spørgsmål til ham kan både være generelle og personlige. Prøv at klik her for eksempler på, hvad I kan spørge hinanden om.

Der er nemlig en parterapeut, som har samlet de bedste spørgsmål til kæresten. Alle kan bruge dem for at komme tættere på hinanden og for at styrke parforholdet. Spørgsmålene går blandt andet på, hvornår man er mest taknemmelig i forholdet, men også hvad der kan gøre dig irriteret eller vred. Man kan lære mange gode ting ved at have en dyb samtale. Og det kan handle om alt fra følelser og adfærd til sex og fremtidsønsker. Der er rigtigt meget at bringe på banen.

Hvordan indleder man samtalen?

Begge parter bør være interesserede i at holde parforholdet stærkt. Derfor giver det god mening at tale sammen og stille spørgsmål ofte, men det kan godt være svært at tage initiativet.

Du kan foreslå for ham, at I kan have en kæresteaften, hvor der er intimitet, men hvor I også taler sammen om jeres forhold. Det kan for eksempel være en gang om ugen. På den måde er der en klar mulighed for at tale om tingene og lære mere om hinanden.

En anden mulighed er selvfølgelig bare at sige til din kæreste eller din mand, at du gerne vil have en samtale om jeres forhold. Det kan godt lyde lidt skræmmende at få fortalt “vi skal tale sammen om tingene”, men hvis du insisterer på, at der ikke er noget galt, og at du bare gerne vil tættere på ham rent følelsesmæssigt, så går det nok – og samtalen vil ofte ende med noget positivt. Husk dog at stille de rette spørgsmål og brug svarene konstruktivt. Det er hele formålet!

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her