Guide: valg af køkkenknive - s207
510
post-template-default,single,single-post,postid-510,single-format-standard,qode-quick-links-1.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,hide_top_bar_on_mobile_header,qode-content-sidebar-responsive,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-11.2,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-5.2.1,vc_responsive

Guide: valg af køkkenknive

I gastronomiens verden er der et hav af udstyr at vælge imellem. Det gælder også for det store udvalg af forskellige typer af køkkenknive. Det kan være svært at finde ud af, hvilken/hvilke knive, som passer til en. Derfor har vi udarbejdet denne guide til at hjælpe dig på vej.

De mange forskellige typer af knive

Det er de færreste, der har behov for alle typer af knive. Det vil typisk være mere fordelagtigt at udvælge nogle specifikke knive efter det behov man har. Det vil derfor typisk afhænge af ens madvaner samt ambitioner for madlavningen. Det er selvfølgelig mere fordelagtigt at anvende de specifikke knivtyper til specifikke opgaver som f.eks. en filetkniv til filetering af en fisk, eller en santokukniv til at hakke kød, fisk eller grøntsager med. Alligevel kan man komme langt med blot en håndfuld af forskellige knivtyper i hjemmet. 

Gennemgang af anbefalelsesværdige køkkenknive

  • Santokukniv – Denne asiatiske kniv har en god balance mellem greb og blad, der giver dig en god kontrol. Kniven er derfor særdeles god til at udføre hakke opgaver. Som tidligere nævnt kan den med fordel anvendes til at hakke kød, fisk eller grøntsager med. Kniven har små ovale fordybninger i selve bladet, der gør at madvarerne ikke sidder fast på kniven og du dermed nemt kan hakke videre
  • Kokkekniv – er nok den mest alsidige kniv man finder og derfor også en kniv man skal have i sit køkken. Kniven kan anvendes med forskellige skæreteknikker og til et stort udvalg af forskellige madvarer. Kendetegnet på kokkekniven er især den meget lige ryg, samt den brede og stive klinge. Længden af kniven kan variere.

  • Universalkniv – som navnet afslører, kan denne type af kniv anvendes til alle gøremål. Det er en kniv, der ikke er verdensmester i nogle af de forskellige skæreteknikker, men kan lidt af hvert istedet. Det er en knivtype, der kan varmt anbefales i køkkenet, fordi den kan udføre så mange forskellige gøremål.

Vedligeholdelse og opbevaring af køkkenknive

Forhåbentligt har de ovenstående eksempler givet lidt inspiration til, hvilke knive du kunne overveje at investere i. Når man går ud og køber knive er det vigtigt at man også sørger for at vedligeholde dem og opbevare dem korrekt. Hvis dine knive opbevares i en knivblok eller på et stativ, vil dine knive også forblive skarpe i længere tid. Derudover er det vigtigt at man sørger for at vaske og tørre kniven godt og grundigt af, inden at man lægger den tilbage på plads. 

No Comments

Post A Comment